Motocross

Motocross

mandag den 22. november 2010

2010 King of Bercy - Justin "Bercya", USA

Titlen, som Kongen af Bercy, er en titel der er eftertragtet på begge sider af dammen. Der er mange af sportens allerstørste stjerner der gennem tiderne har båret den, og her til aften kunne et nyt navn så skrives ind i historiebøgerne. 18-årige amerikanske Justin Barcia sikrede sig i suveræn stil titlen, efter en intens dyst med landsmanden Kyle Chisholm. Barcia sikrede sig sejren og titlen i aftenenes finale, som den unge amerikaner vandt i overlegen stil, og han kan nu prale af at have vundet det hæderkronede supercross i Paris, og det lover godt for den amerikanske supercross-sæson!

I går måtte Barcia nøjes med en femteplads, på trods af ellers vanvittig kørsel, men i aften var Geico Powersports rytteren så tilbage på toppen i det franske. Barcia vandt aftenens finale for næsen af landsmanden Kyle Chisholm, der også sikrede sig den samlede andenplads i kampen om Bercy. Franske Cedric Soubeyras var igen super godt kørende, og den franske 2-takts kriger sikrede sig fortjent den samlede tredjeplads og sjettepladsen på dagen. Gårsdagens vinder Greg Aranda måtte nøjes med den samlede fjerdeplads, efter en miserabel niende plads i søndagens finale. Sidste mand i den samlede top 5 blev forsvarende MX1 verdensmester Antonio Cairoli, der trods alt viste klassen her til aften med en fjerdeplads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar