Kasper Jensen plejer ikke at køre Supercross om vinteren, fordi han i stedet har prioriteret udendørs løbene. Men denne vinter har han tænkt sig at køre med ved Supercross i Herning Messecenters nye arena…
Kasper Jensen fortæller, at han ikke rigtigt har haft mulighederne for at køre Supercross førhen, og det kun er noget han vil gøre, hvis han kan gøre det ordentligt. Derfor er planen også, at Kasper vil træne en del Supercross frem til den 11.-12. februar, hvor der køres i Herning.
Det er dog ikke sådan, at Kasper Jensen aldrig har kørt Supercross før.
”Jeg har faktisk kørt et Supercross løb en enkelt gang i Holland, hvor det gik ret godt. Derfor er jeg også overbevist om, at jeg kan få styr på det, hvis jeg bruger noget tid på specifikt at træne det.” siger Kasper Jensen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar