Mens der blev gået til stålet i Frankrig i går, og hele Europas motocross-mæssige fokus var rettet mod det internationale Bercy-supercross, så brugte australierne lørdag aften på at afvikle endnu en afdeling af deres højt profilerede supercross-mesterskab. Her var det New Zealandske Dunedin der lagde underlag til, mens moder natur valgte at lade det ellers flotte event forgå i regnvejr. Amerikanske Josh Hansen ligner efterhånden et godt bud på en samlet vinder i Australien, og det var da også Kawasaki rytteren der var på pletten i går. Samtidig erobrede Matt Moss lidt af det tabte tilbage i Lites klassen.
Monster Energy Pro Circuit Kawasakis Josh Hansen ser ud til at gøre arbejdet færdigt "down-under", efter at han i nat sikrede sig endnu en sejr i mudderfyldte Dunedin i New Zealand. På den måde udbyggede han sin samlede føring foran det australske håb, Jay Marmont, som måtte nøjes med en fjerdeplads på dagen. Jake Moss sikrede Suzuki en andenplads, mens Tye Simmonds blev sidste mand på podiet. New Zealandske Cody Copper lukkede og slukkede i top 5.
I den lille klasse var der sejr til Matt Moss, der hentede lidt af sit tabte terræn i spidsen af serien til i forhold til amerikanske PJ Larsen, der snuppede den i sidste runde i Auckland. Steven Clarke sikrede sig andenpladsen, mens PJ Larsen kæmpede sig igennem mudderet til en tredjeplads. Cody Mackie blev nr. 4, mens Luke Arbon blev sidste mand i top 5.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar